Venteliste til andelsbolig: sådan virker den

Hvordan fungerer en venteliste til en andelsbolig?

Når en andelshaver vil sælge, skal boligen tilbydes i den rækkefølge, vedtægterne bestemmer. I ABF's standardvedtægter, som mange foreninger bruger, er rækkefølgen:

1. En, sælger bytter bolig med, sælgers nære familie (børn, børnebørn, søskende, forældre og bedsteforældre) eller en, der har haft fælles husstand med sælger i mindst det seneste år.
2. Andelshavere på den interne venteliste.
3. Personer på den eksterne venteliste.
4. En køber, som sælgeren selv finder.

På begge lister går den, der er skrevet op først, forud for dem, der kommer senere. Ventelisterne skal fremlægges på den ordinære generalforsamling.

Siger alle på listerne nej, eller har foreningen ingen ventelister, kan sælgeren frit vælge en køber inden for maksimalprisen. Det er de boliger, du ser i Facebook-grupperne og hos mæglerne.

Intern og ekstern venteliste

Den interne venteliste er for andelshavere, der allerede bor i foreningen og gerne vil have en anden bolig, for eksempel en større. Efter ABF's standardvedtægter får de kun en ny bolig, hvis deres nuværende bolig bliver ledig og selv bliver tilbudt ventelisterne.

Den eksterne venteliste er for alle andre. Det er den, du skriver dig op på, hvis du ikke allerede bor i foreningen.

Nogle foreninger har andre ordninger: en særlig liste for andelshavernes børn, anciennitet i foreningen i stedet for skrivedato på den interne liste, eller en interesseliste uden fortrinsret, hvor bestyrelsen vælger efter saglige kriterier. Læs foreningens vedtægter.

Hvordan kommer jeg på en venteliste?

Der findes ingen fælles venteliste, hverken for København eller for landet. Du skal skrive dig op i hver enkelt forening:

• Kontakt bestyrelsen eller administratoren. Administratorens navn står ofte på opslagstavlen i opgangen eller på foreningens hjemmeside.
• Brug foreningens hjemmeside, hvis den har en.
• Brug Waitly eller Flatr. Mange foreninger, især i København, har deres venteliste på en af de to platforme. Det er gratis at oprette en profil på Waitly, og foreningen fastsætter selv gebyret for sin liste. På Flatr fastsætter foreningen også prisen, og derudover koster hver opskrivning 29 kr. om året.

Du finder foreningerne i hver bydel på FindAndels områdesider, for eksempel Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg, Amager og Valby, og i oversigten over andelsboligforeninger.

Hvad koster det at stå på en venteliste?

Bestyrelsen må fastsætte et rimeligt gebyr for at stå på listen. ABF har ikke fastsat et beløb, men anbefaler, at gebyret svarer til arbejdet med listen. Det er typisk nogle hundrede kroner om året. Hos administratoren Cobblestone koster en opskrivning for eksempel 300 kr. inklusive det første år.

Mange foreninger kræver, at du bekræfter din plads én gang om året og betaler gebyret igen. Glemmer du det, kan du blive slettet.

Hvor lang tid tager det at få en bolig?

Det er der ingen officielle tal for, og det varierer meget. Det afhænger af, hvor mange der står foran dig, og hvor mange boliger der bliver solgt om året. Spørg foreningen om begge dele, før du betaler.

Mange foreninger er små. Jeg har registreret knap 1.500 andelsboligforeninger i København og på Frederiksberg, og halvdelen af dem, jeg kender størrelsen på, har 18 boliger eller færre. I en lille forening bliver der måske kun solgt en enkelt bolig om året, så det kan betale sig at stå på flere lister.

Hvad sker der, hvis jeg siger nej tak?

Det afhænger af foreningens regler. Bestyrelsen kan bestemme, hvor mange tilbud du kan sige nej til, før du bliver slettet fra listen. Spørg, før du siger nej, hvis du gerne vil beholde din plads.

Hvad betyder en lukket venteliste?

Lukket venteliste er ikke et juridisk begreb. I praksis betyder det, at foreningen ikke tager nye navne på listen, typisk fordi den allerede er lang. Nogle foreninger har i vedtægterne begrænset listen, for eksempel så hver andelshaver kan indstille én person.

Kan man blive sprunget over på ventelisten?

Det må foreningen ikke, hvis vedtægterne fastsætter en rækkefølge. Højesteret har i en dom fra 17. marts 2026 slået fast, at også personer på den eksterne venteliste, som ikke er medlemmer af foreningen, kan påberåbe sig vedtægternes regler over for foreningen. I sagen fik den forbigåede dog ikke boligen, fordi han ikke kunne vise, at de, der stod foran ham på listen, ville have sagt nej.

Må man betale for at komme foran i køen?

Nej. Det er ulovligt for en sælger at tage imod penge for at vælge dig eller rykke dig frem, også hvis pengene bliver kaldt betaling for møbler eller løsøre. Det er overpris, og sælgeren kan straffes. Du bliver ikke selv straffet og kan kræve pengene tilbage.

Har alle andelsboligforeninger en venteliste?

Nej. Foreningen er ikke forpligtet til at have ventelister. Uden venteliste kan andelen sælges frit inden for maksimalprisen, og så er det typisk den hurtigste køber, der får boligen. Derfor er det en god idé at have en boligagent ved siden af ventelisterne. Se Sådan finder du en andelsbolig i København.

Ofte stillede spørgsmål