Sælg din andelsbolig uden mægler

Må man sælge en andelsbolig uden mægler?

Ja. Ingen regler kræver, at du bruger en ejendomsmægler. Ventelisterne går forud, uanset om du bruger en mægler eller ej, og bestyrelsen skal godkende både prisen og køberen.

At sælge selv er helt almindeligt. Af de andelsboliger i København og på Frederiksberg, jeg registrerede på FindAndel fra januar til august 2026, blev 4 ud af 5 slået op privat, de fleste i Facebook-grupper.

Hvad sparer du ved at sælge selv?

Ifølge Bolius tager en mægler typisk 30.000-60.000 kr. inkl. moms for at sælge en andelsbolig. Laver mægleren kun papirarbejdet, mens du selv annoncerer og holder fremvisning, koster det normalt 20.000-35.000 kr. Det beløb sparer du.

Har foreningen en administrator, skal den betales under alle omstændigheder, for eksempel for nøgleoplysningsskemaet, prisberegningen og overdragelsesaftalen. Hos de administratorer, jeg har tjekket, koster overdragelsen mellem ca. 7.500 og 20.000 kr., og nogle steder betaler køberen en del af det. Administrerer foreningen sig selv, er det ofte billigere eller gratis.

Sådan sælger du uden mægler, trin for trin

1. Kontakt bestyrelsen eller administratoren. Bed om maksimalprisen, prisberegningen og nøgleoplysningsskemaerne, og spørg, hvordan foreningen håndterer et salg. Skemaerne skal leveres inden for 10 arbejdsdage, men for skemaet om din bolig løber fristen først, når dine forbedringer er dokumenteret eller vurderet.
2. Dokumentér forbedringer og løsøre. Find fakturaer og kvitteringer frem. Nogle foreninger lader en vurderingsmand vurdere forbedringerne. Hvem der betaler, står i vedtægterne, men ofte er det sælgeren.
3. Tilbyd boligen til ventelisterne. Har foreningen ventelister, skal boligen tilbydes dem først i den rækkefølge, vedtægterne siger. Spørg bestyrelsen, hvordan og hvor længe de skal have tilbuddet.
4. Skriv dit opslag, hvis ventelisterne siger nej, eller foreningen ikke har nogen. Se tjeklisten herunder.
5. Slå boligen op. I Facebook-grupperne, på Selvsalg eller Boliga Selvsalg og på DBA.
6. Hold fremvisning. Saml gerne interesserede på samme tidspunkt, og hav nøgleoplysningsskemaet, regnskabet og vedtægterne klar.
7. Vælg køberen. Prisen må ikke overstige maksimalprisen, heller ikke hvis flere byder. Sælger du mere end 15 % under den udbudte pris (uden løsøre) til en uden for familie- og byttegruppen, skal boligen efter ABF's standardvedtægter først tilbydes ventelisterne igen.
8. Få overdragelsesaftalen lavet. Den udarbejder foreningen eller administratoren, ofte på branchens fælles standardformular. Bestyrelsen skal godkende aftalen, og køberen har 6 hverdages fortrydelsesret.
9. Lad pengene gå gennem foreningen. Køberen betaler til foreningen, som betaler dine panthavere og derefter dig. Efter ABF's standardvedtægter får du pengene senest 10 hverdage efter overtagelsen.

Skriv et opslag, der sælger

Annoncerer du i et kommercielt medie, for eksempel på DBA eller Boliga Selvsalg, skal du vise boligens energimærke i annoncen. Ud over det er der ingen lovkrav til, hvad en privat annonce skal indeholde, men køberen skal have nøgleoplysningsskemaet, før I skriver under. Et godt opslag svarer på det, køberne spørger om først:

• Pris, og hvad den dækker: andel, forbedringer og eventuelt løsøre for sig.
• Boligafgift pr. måned.
• Størrelse, antal værelser og etage.
• Adresse eller i det mindste postnummer og gade.
• Overtagelsesdato.
• Energimærket.
• Et par linjer om foreningen: størrelse, gæld, større arbejder, og om der er vaskeri, gård eller altan.
• Gode billeder i dagslys, plus en plantegning, hvis du har en.
• Hvordan man kontakter dig, og hvornår der er fremvisning.

Sælg løsøret for sig og til markedspris, så køberen frit kan sige nej. Ellers kan det ligne skjult overpris.

Typiske fejl, når du sælger selv

• Overpris. Alt over maksimalprisen er ulovligt, også hvis det bliver kaldt betaling for møbler. Sælger kan straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, og køberen kan kræve pengene tilbage.
• Penge direkte til dig. Købesummen skal betales til foreningen. Tag aldrig imod depositum eller andre penge direkte fra en køber.
• Manglende dokumentation. Uden kvitteringer kan dine forbedringer blive vurderet lavere.
• At springe ventelisten over. Sælger du til en anden, før ventelisterne har sagt nej, kan bestyrelsen nægte at godkende køberen.
• At lade køberen betale dine udgifter. Dine egne udgifter må ikke lægges over på køberen.

Skal jeg lave en salgsopstilling?

Ikke en salgsopstilling som den, en mægler laver. Men køberen skal have en opstilling af, hvordan prisen er beregnet, med prisen for andelen, forbedringer og inventar for sig. Den laver du typisk sammen med foreningen, og den indgår i nøgleoplysningsskemaet for boligen. Derudover skal køberen have vedtægterne, det seneste årsregnskab og budget, referatet fra den seneste ordinære generalforsamling og eventuelle senere ekstraordinære, vedligeholdelsesplanen (hvis der er en), energimærket, nøgleoplysningsskemaerne, en eventuel erklæring om væsentlige ændringer og ministeriets vejledning til køber. Det meste af det får du fra foreningen.

Ofte stillede spørgsmål